Hvad er Malaria?
Malaria er verdens farligste sygdom!
Hvert år konstateres ca. ca. 400 millioner tilfælde af malaria, og hvert år forårsager sygdommen 1,5 – 2,5 millioner dødsfald. De dødsfald der skyldes malaria ses næsten udelukkende blandt lokalbefolkningen – og langt hyppigst i Afrika, hvor 80 % af alle malaria tilfældene forekommer.
Malaria forekommer i større eller mindre grad i en lang række lande – også uden for Afrika. Myggen stikker først efter mørkets frembrud, hvorfor al forebyggelse mod malaria målrettes i tiden mellem solnedgang og solopgang.
Rejsende skal i videst muligt omfang undgå at blive stukket; det anbefales at benytte en effektiv myggespray, at sove under et imprægneret myggenet – og hvis muligt at anvende aircondition. Man kommer langt med effektiv forebyggelse af myggestik, men i mange lande er det også nødvendigt at beskytte sig yderligere via egentlig medicin mod malaria.
Der er mange faktorer, der afgør hvilken type malaria medicin, der er mest hensigtsmæssigt i det enkelte tilfælde. Forskellige oplysninger om den rejsende samt detaljerede oplysninger vedr. rejsens art er væsentlig. Endelig er resistens udvikling mod forskellige typer af malariamedicin udbredt i en lang række lande.
Rejseklinikken rådgiver naturligvis om den mest hensigtsmæssige forebyggelse mod malaria til den valgte destination, udskriver recept på medicinen og udleverer skriftligt materiale om forebyggelse af og symptomer på malaria.
Malaria er en sygdom, der overføres via myg og forekommer endemisk i 105 lande, heraf mere end 85% af tilfældene i Afrika.
Myggen stikker kun efter mørkets frembrud og flyver sjældent højere end ca. 1500 meter. De vigtigste foranstaltninger for at undgå stik er at dække kroppen med tøj, at benytte en effektiv myggespray samt at sove under et effektivt, intakt imprægneret myggenet og om muligt at bruge aircondition.
Brug malariapiller
Forebyggende malariapiller kan yderligere være nødvendigt i en lang række lande. Der findes flere forskellige typer af malariapiller, som skal indtages på forskellig vis. Tal med rejseklinikken om, hvilken type af malariapiller der er mest velegnet til dig og dit rejsemål.
Symptomerne på malaria ligner en slem omgang influenza, som starter med kulderystelser og feber, hovedpine, smerter i muskler og led, træthed og eventuelt diarré. Efterhånden forværres symptomerne med meget høj feber og kraftige svedeture.
Ikke immun efter malaria
Med den rette behandling kan man blive rask på ganske kort tid. Selvom man har haft malaria tidligere, er man ikke beskyttet mod sygdommen i fremtiden, så ved nye rejser til ”malariaområder” er det stadig vigtigt at tage alle forholdsregler samt eventuelt tage malariapiller